Simon-holm.dk

Stemningen og publikumsantallet var i orden på The Rock, og det smittede af på spilleglæden hos de fremmødte amatørbands.

Jeg tror, det er 3. gang, jeg oplever Deadicated og synes, at stilen lægger sig fast på noget tungt thrash, men kan ikke helt fastslå eventuelle forbilleder. Forsangeren growlede ganske overbevisende men kunne godt lægge tonelejet lidt dybere.

Trommespillet var tight, men her kunne der også godt spilles lidt hårdere. De bedste trommeslagere i mine øjne er de potentielle dørmænd, som i stedet for at søndertæve gæsterne lader det gå ud over et sprit nyt trommesæt.

Det næste band har jeg glemt hvad hedder, men de er, hvad jeg kalder et feature band. De kommer ikke frem på det musikalske men på en ting de kan, som er unik. Bandet´s feature var, at sangeren spredte sig over growl, powermetal sang og high pitch skrig.

Nu handler growl jo ikke om, at man skal forstå hvert eneste ord, jeg har selv været der. Det var nu alligevel underligt, at der slet ikke blev frembragt ord men kun dybe hals lyde. Måske var der ikke nogen tekst, måske havde han glemt den, måske havde han bare ikke noget fornuftigt at sige ? Jeg har det på samme måde, hver gang jeg spiller en koncert.

Aftenens mest hårdtslående act var så afgjort den efterfølgende bytur.

Dette indlæg blev skrevet tirsdag, 14. november 2006 kl. 10:43 am og er gemt i Alle anmeldelser, Live. Du kan følge kommentarerne til indlægget via følgende feed RSS 2.0. Du kan efterlade en kommentar, eller sende trackback fra din egen side.