Simon-holm.dk

“Det er den sygeste kokain at være oppe på scenen”.

Vi er til dansk melodigrandprix og Anette Heick har vanen tro lige ødelagt sin karrierre ved at åbne munden og sige noget.

Og så aftenens “kunstnere”.

Me & My var lige så malplacerede og identitetsløse på scenen som de er som mennesker.

Stig Rossen stod helt forstenet og havde han ikke haft mikrofonstativet at holde fast i, ja var han faldet om lige der hvor han stod.

Stofferne har nu drevet ham helt derud hvor det er et spørgsmål om tid før han må give op. Sidste optræden fra Stig Rossen, det var tydeligt at mærke.
Vi har set det før med Layne Staley.

Melodigrandprix handler om hvem der kan chokere mest muligt på en scene og samtidig lade som om det er musikken man vægter højest. Men det er det selvfølgelig ikke.
Mayhem var pionerer på det område.

Aftenens vinder forstod hvad det drejede sig om og både Stig Rossen og Anette Heick måtte bøje sig i støvet for den tvekønnede og tvangsfodrede flamingo ved navn ‘Drama Queen.’

Han/hun/den/det havde et toneleje som normalt kun dyrkes af arbejdsløse tyskere.

Min respekt herfra.

Adams, Halford, Dickinson… Drama Queen.

Af alle danske musik-awardshows er P3¨s guldpris ikke den, man behøver skamme sig mest over at se i fjernsynet (eller at blive tildelt.)

Nephew - lytterhittet
Jeg forbarmer mig over deres Depeche Mode ripoff, da de trods alt forstår at skrue noget sammen, der ikke fremkalder en følelse af at knuse kridt mellem tænderne.

Michael Simpson – P3’ s guldpris
Hvorfor bliver manden belønnet for, at han har byttet om på ordene i ”styr på lortet”, så det bliver til ”lort på styret”? Sådanne ”ordlege” plejede at resultere i en samtale med forældrene og efterfølgende specialundervisning.

Live - Mani Spinx
Fremhæves da han havde valgt at lade sig corpse painte iført en ølskænkerhat. Corpsepaint ser sådan ud, hvis man vil frem på musikscenen i dag. Ellers godt initiativ.