Simon-holm.dk

Forventningerne til denne koncert var tårnhøje fra min side,  da RBC havde leveret deres bedst udspil til dato. (og jeg aldrig nogensinde før havde været til en koncert). Men det VAR på sammte tid legendarisk og euforisk.

Rundt om mig blev der danset hiphopdans, gået med kastet, kastet med håndtegn og ikke en eneste kunne finde ud af nogen af delene.

Der blev dog hørt ordentligt efter under ‘ene og forladt’, i det nummerets skrøbelige og sørgelige fortælling holder max.

Da de ikke spillede sÃ¥ meget af det nye, skulle jeg lige til at skride, men sÃ¥ sluttede de festen af med ”Vi er generationen der ikke mÃ¥ fejle’. Hopla

En pige kom hen og gav mig et kort (billedet øverst), med deres autografer bagpÃ¥ hvor der ogsÃ¥ stod “Til Søren”.
Mærkeligt.

Det gav anledning til mange kultursammenstød at lægge koncerten på en mark i jylland. Jeg har f.eks aldrig prøvet at blivet snittet i ansigtet med en kasket!

Sætlisten afspejlede at Metallica har indset de ikke har lavet noget der er værd at lytte til i over 15 år. Men nu var det heller ikke musikken de 50.000 mennesker var kommet for, men derimod den lille københavnersnude der stod omme bag trommerne.

Entertaineren, kunstsamleren og tennisspilleren Lars Ulrich’s tale fremkaldte som ventet nostalgiske brøl og hÃ¥nlig latter.

Det kan ingen andre bands overgå. Jeg kommer også næste gang.

Jeg er lidt bagud med at anmelde de koncerter jeg nu engang har oplevet på det seneste, så her deler jeg lige et par rømmelser (ahem) ud.

Ozzy Osbourne ahem ahem ahem
Korn ahem ahem
Future Heads ahem
Pearl Jam ahem ahem ahem ahem

Hvis der er noget der er bedre end norsk black metal, er det norsk black metal spillet af Satyricon.

Et scenarie udspillede sig på The Rock.

Der var langhårede mænd som gik og planlagde deres næste selvmordsaktion, hvor det kun er dem selv der kommer til skade naturligvis. Der blev råbt og skreget, der var bælg ragende mørkt, der var pisse elendig lyd.

De bedste rammer et blackmetalband kan have og de udnyttede det fuldt ud. Frost eksploderede pÃ¥ trommerne. Det har sat sine spor siden en fra Slagelse efter en “1349″ koncert gav ham en sherifstjerne, der gjorde hans brystvorte lidt længere og meget tyndere.

Bagefter åd vi pølser i alle pølsevogne vi kom forbi uden at blive smidt væk.

lldisposed har lavet det bedste metalnummer i Danmark “Return from tomorrow”, sÃ¥ vi var lidt (meget lidt) stolte af at skulle varme op for dem.

Jeg synes, det gik af helvedes til, men vi fik da rosende ord med som “vanvittig syg larm!” Vi havde virkelig øvet os meget denne her gang, og sÃ¥ fÃ¥r vi ikke en live-lyd, vi kan bruge til en skid.

De andre i bandet var tændte og lignede nogen, der kunne lide at stå på en scene. Cool. Min performance var som sædvanlig klasser over, hvad man kan forvente af en sanger og er en uudtømmelig inspirationskilde for andre bands.

En skaldet fyr pegede op på Illdisposed under deres koncert og sagde

Du skal lyde som ham, du skal snakke som ham, du skal veje det samme som ham. Sådan noget sludder skal man lægge øre til, når man er ude at formidle sin kunst.

Stemningen og publikumsantallet var i orden på The Rock, og det smittede af på spilleglæden hos de fremmødte amatørbands.

Jeg tror, det er 3. gang, jeg oplever Deadicated og synes, at stilen lægger sig fast på noget tungt thrash, men kan ikke helt fastslå eventuelle forbilleder. Forsangeren growlede ganske overbevisende men kunne godt lægge tonelejet lidt dybere.

Trommespillet var tight, men her kunne der også godt spilles lidt hårdere. De bedste trommeslagere i mine øjne er de potentielle dørmænd, som i stedet for at søndertæve gæsterne lader det gå ud over et sprit nyt trommesæt.

Det næste band har jeg glemt hvad hedder, men de er, hvad jeg kalder et feature band. De kommer ikke frem på det musikalske men på en ting de kan, som er unik. Bandet´s feature var, at sangeren spredte sig over growl, powermetal sang og high pitch skrig.

Nu handler growl jo ikke om, at man skal forstå hvert eneste ord, jeg har selv været der. Det var nu alligevel underligt, at der slet ikke blev frembragt ord men kun dybe hals lyde. Måske var der ikke nogen tekst, måske havde han glemt den, måske havde han bare ikke noget fornuftigt at sige ? Jeg har det på samme måde, hver gang jeg spiller en koncert.

Aftenens mest hårdtslående act var så afgjort den efterfølgende bytur.