Simon-holm.dk

Deftones skabte på deres to første plader “Around the fur” og “Adrenaline” en gennembrydende lyd, der er blevet kopieret af andre bands lige siden. På “Saturday Night Wrist” har de valgt at trække sangene over i et blødere univers, men det virker tvetydigt når et nummer starter hårdt for derefter at skifte genre til svævende pop. Det er tydeligt at hører inspirationer fra bl.a. “The Smiths” og stilen på pladen kan også sammenlignes med coverversionerne på ”B sides and rarities”.

Nummeret “Combat” er gennemført og samtidig i den stil Deftones fik deres success på. En tung guitar i bunden som gennnemtrænges af skærende skrig og et ømt omkvæd. Kan mærkes i hele kroppen.
Hvis jeg lukker øjnene, er det som at være foran orange scene 1998. Deftones fyrer den af i stegende sol og crowdsurferne danner næsten et tæppe oven på publikum. Det kan ikke opleves igen.

Få har hørt om Anaal Nathrakh endnu, men deres støjende grind/blackmetal er så catchy at de kan blive det næste gennembrud for den ekstreme musikgenre efter Dimmu Borgir. Dog tåler de to bands ikke sammenligning da Anaal natkrakhk’ s musik er langt mere intellektuelt orienteret.

Deres nye plade Eschaton beskriver et computerprogram som kan forudsige jordens undergang, hvilket så er i 2012 ifølge Anaal Natkrakh.

Anaal Nathrakh er trendigt i øjeblikket, ingen tvivl om det. Hvis du kan afsløre dit kendskab til dem for folk i overklassemiljøet bliver du opfattet som en af dem.

Ser du en lækker high class tøs på Nasa, kigger du hende i øjnene og siger.

”Jeg er helt vild med Anaal Nathrakh’ s hyperblast, nekrogore stil og når jeg hører nummeret ”Between Shit And Piss We Are Born” føles det som om mit hoved eksploderer.

Aldrig før eller siden har et så gennemarbejdet album set dagens lys. Alle numrene fremstår selvstændige og indeholder så meget dybde at man kunne kreere 10 nye metal plader ud af dem.

”Wheels of fire” får en til at føle at man kører 300 km/t gennem byen (evt. ind i nogen som står i kø til et diskotek).

”Crown and the ring” er indspillet i en kirke, (for akustikkens skyld vel), med et kor på 100 mand. Nummeret kunne nemt være underlægningsmusik til storslåede film scenarier som Braveheart eller Gladiator.

”Heart of steel” er en ballade som starter langsomt med stemningsfulde klaverakkorder, akkompagneret af Erics kraftige stemmme. Handler om at være stærk nok i troen til at brænde alle broer bag sig og aldrig se sig tilbage. Afgjort et af deres bedste skæringer. Nummeret findes også på tysk, live i Tyskland!

Titel nummeret ”Kings Of Metal” burde være en fælleshymne til hele genren og er også godt at drikke fadøl til. Har jeg hørt.

“Kings of metal” er en klassiker, og burde være kendt af alle som har mere end 10 metalskiver stående på hylden. Enten hader man deres egocentriske tekster og vikinge/læderbøsse outfit, eller også dyrker man det som en religion. Jeg hører så afgjort til den sidste kategori.

Jeg bedømmer hermed “Kings Of Metal” til at være den bedste udgivede plade nogensinde.

MeWithoutYou har siden debuten ”[A→B] Life” udviklet deres blanding af Emocore og Poetry Slamming, og på ”Brother And Sister” virker det udtryk endnu mere helstøbt. Forsangeren Aaron Weiss råber sine kristne sysnpunkter ud, på en så inderlig og følelsesbetonet måde, at man ikke kan andet end at lade sig rive med.

På “Brother And Sister” er de distortede guitarer nedtonet, og der er arbejdet med at blande Aarons vokal med baggrundssang. “Brother And Sister” er hverken bedre eller ringere end de to forrige plader, den er simpelthen lige så god. Tjeck dem ud på www.myspace.com/mewithoutyou.