Melodi grandprix 2007
søndag, 11. februar 2007
“Det er den sygeste kokain at være oppe pĂĄ scenen”.
Vi er til dansk melodigrandprix og Anette Heick har vanen tro lige ødelagt sin karrierre ved at åbne munden og sige noget.
Og sĂĄ aftenens “kunstnere”.
Me & My var lige så malplacerede og identitetsløse på scenen som de er som mennesker.
Stig Rossen stod helt forstenet og havde han ikke haft mikrofonstativet at holde fast i, ja var han faldet om lige der hvor han stod.
Stofferne har nu drevet ham helt derud hvor det er et spørgsmål om tid før han må give op. Sidste optræden fra Stig Rossen, det var tydeligt at mærke.
Vi har set det før med Layne Staley.
Melodigrandprix handler om hvem der kan chokere mest muligt på en scene og samtidig lade som om det er musikken man vægter højest. Men det er det selvfølgelig ikke.
Mayhem var pionerer pĂĄ det omrĂĄde.
Aftenens vinder forstod hvad det drejede sig om og bĂĄde Stig Rossen og Anette Heick mĂĄtte bøje sig i støvet for den tvekønnede og tvangsfodrede flamingo ved navn ‘Drama Queen.’
Han/hun/den/det havde et toneleje som normalt kun dyrkes af arbejdsløse tyskere.
Min respekt herfra.
Adams, Halford, Dickinson… Drama Queen.