Rockers By Choice - Ringsted Kongrescenter 1990

2. februar 2009

Forventningerne til denne koncert var tårnhøje fra min side,  da RBC havde leveret deres bedst udspil til dato. (og jeg aldrig nogensinde før havde været til en koncert). Men det VAR på sammte tid legendarisk og euforisk.

Rundt om mig blev der danset hiphopdans, gået med kastet, kastet med håndtegn og ikke en eneste kunne finde ud af nogen af delene.

Der blev dog hørt ordentligt efter under ‘ene og forladt’, i det nummerets skrøbelige og sørgelige fortælling holder max.

Da de ikke spillede så meget af det nye, skulle jeg lige til at skride, men så sluttede de festen af med ”Vi er generationen der ikke må fejle’. Hopla

En pige kom hen og gav mig et kort (billedet øverst), med deres autografer bagpå hvor der også stod “Til Søren”.
Mærkeligt.

2008 - TNBM

29. december 2008


Et helt indlæg på et helt år. WOW! der har været meget at skrive om.

2008 bød på rimelig massiv TNBM og jeg føler mig snart så tiltrukket af den genre at jeg begynder at gå med makeup.

Det lykkedes at besøge “Elm Street Rock Café” i Oslo hele 3 gange, hvor der på den sidste gang blev kværnet TNBM af Nattefrost og Taake. Hvorfor bor jeg ikke i Norge? ( fordi der er skide koldt. )

Her er noget af den hit musik som ikke blev udgivet i 2008, men som fortjener nærmere opmærksomhed.

Neil young - hey hey my my pisse lyttevenligt nummer, latterlig tekst.
Kampfar - kvass pagan blackmetal som vor mor lavede den.
Judas Priest - Judas Rising jeg har fået respekten for heavy metal tilbage.
Ladytron - Velocifero sindssyg fedt elektropop.
Taake - Doedskvad “Fra min sjels skitne kjeller Hvor liv var planlagt men intet lever Avdødes siste ønske.”

Musikken 2007

28. december 2007

Det forgangne år har desværre ikke budt på nogen musikalske udgivelser der er værd at nævne her, så i stedet kan man dvæle lidt ved dette monumentale hardcore band.

Metallica - Vestereng i Århus

17. juli 2007

Det gav anledning til mange kultursammenstød at lægge koncerten på en mark i jylland. Jeg har f.eks aldrig prøvet at blivet snittet i ansigtet med en kasket!

Sætlisten afspejlede at Metallica har indset de ikke har lavet noget der er værd at lytte til i over 15 år. Men nu var det heller ikke musikken de 50.000 mennesker var kommet for, men derimod den lille københavnersnude der stod omme bag trommerne.

Entertaineren, kunstsamleren og tennisspilleren Lars Ulrich’s tale fremkaldte som ventet nostalgiske brøl og hånlig latter.

Det kan ingen andre bands overgå. Jeg kommer også næste gang.

En håndfuld koncerter (ahem)

9. juli 2007

Jeg er lidt bagud med at anmelde de koncerter jeg nu engang har oplevet på det seneste, så her deler jeg lige et par rømmelser (ahem) ud.

Ozzy Osbourne ahem ahem ahem
Korn ahem ahem
Future Heads ahem
Pearl Jam ahem ahem ahem ahem

5 bedste blackmetalalbums

9. maj 2007

panda
Det er på tide at de 5 bedste blackmetalalbums i historien bliver nedfældet.
Er du klar Mester Jakel?

Satyricon - Nemesis Devina Satyr og hans stive ven skal overgå Mozart. Så sandelig også hvad angår udklædning.

Belphegor - Lucifer Incestus Efter et møde med den plade kigger du ned af dig selv, og bliver forbavset over at der ikke er nogen skudhuller.

Anaal Naktrakrh - Domine Non Es Dignus Efter jeg har ogdaget Anaal Naktrakhs musik slipper jeg for at headbange til lyden af rustne kæder der møder en motorsav.

Ulver - Bergtatt Et Eventyr Klassisk skønhed forenet med historien om Aase der farer vild i en skov og dør…

Marduk - Opus Nocturne Har du prøvet at køre råddent i en hvid Opel kadett til lyden af Marduk? Så se at komme afsted.

Ryd operahuset

8. marts 2007

operaen.jpg

Så blev danmark en punkscene fattigere

Vendepunktet i kampen for ungdomdshusets overlevelse var da de forsvarede det med at at navne som Bjørk, Michael Simpson og Greenday har spillet der. Jeg ville personligt ikke engang give de mennesker opholdstilladelse i Danmark hvis jeg fik chancen.

Hvis man absolut vil komme et samlingspunktet for en gruppe af mennesker med voldelig og utilbørlig adfærd til livs. hvorfor så ikke hellere rydde operahuset?

De mennesker der færdes i og omkring operahuset er skyld i så meget ballade at naboerne har fået nok. Ingen tør længere færdes i området af frygt for at blive skudt med champagnepropper.

Samtidig er den musik de dyrker i “operaen” så ekstrem at den næsten er umulig at lytte til, og de få der hører det, gør det kun for at være på tværs over for deres børn.

Jeg har fået nok!

Ryd operahuset i dag!

Melodi grandprix 2007

11. februar 2007

melodi.jpg

“Det er den sygeste kokain at være oppe på scenen”.

Vi er til dansk melodigrandprix og Anette Heick har vanen tro lige ødelagt sin karrierre ved at åbne munden og sige noget.

Og så aftenens “kunstnere”.

Me & My var lige så malplacerede og identitetsløse på scenen som de er som mennesker.

Stig Rossen stod helt forstenet og havde han ikke haft mikrofonstativet at holde fast i, ja var han faldet om lige der hvor han stod.

Stofferne har nu drevet ham helt derud hvor det er et spørgsmål om tid før han må give op. Sidste optræden fra Stig Rossen, det var tydeligt at mærke.
Vi har set det før med Layne Staley.

Melodigrandprix handler om hvem der kan chokere mest muligt på en scene og samtidig lade som om det er musikken man vægter højest. Men det er det selvfølgelig ikke.
Mayhem var pionerer på det område.

Aftenens vinder forstod hvad det drejede sig om og både Stig Rossen og Anette Heick måtte bøje sig i støvet for den tvekønnede og tvangsfodrede flamingo ved navn ‘Drama Queen.’

Han/hun/den/det havde et toneleje som normalt kun dyrkes af arbejdsløse tyskere.

Min respekt herfra.

Adams, Halford, Dickinson… Drama Queen.

Ophøret af Chaos Supremacy

25. januar 2007

chaos.jpg

Ja det var så slut med det band.

Listen af bands jeg har medvirket i (som har spillet mindst én koncert) er nu oppe på 7. Det mest helstøbte band jeg har spillet i er stadig ‘Dormant’ så ophøret af Chaos Supremacy bliver ikke det største savn.

Det har alligevel været inspirerende at lave projekter med folk der tager tingene seriøst, så tak for det.

Der går ikke lang tid før jeg har fundet nogen nye medlemmer, at smadre øvelokaler og selvdestruere mig sammen med.

I promise

Læs resten af dette indlæg »

Klub 27

16. januar 2007

Jimi Hendrix

Kurt Cobain

Jim Morrison

Listen er faktisk lang

Fra i dag og det følgende år frem, har jeg nu selv chancen for at se hvad der gemmer sig bag det magiske tal.

Musikelskerens mp3afspiller

15. januar 2007

Iriver H320

“Hvis du gør rundt med hvide ledninger i ørene og tror du udtrykker en form for innovativ designerretning, skal du vide at du er en fucking idiot”.

Hvem helvede gider høre Belphegor på en enhed der ligner noget der er beregnet til at smutte ind mellem ballerne?

Den bedste mp3 afspiller på markedet er en ‘Iriver H320′. Punto!

  • LineOut port som forbedrer lyden ved tilkobling til anlægget.
  • LineIn port til at rippe direkte fra anlægget.
  • Indbygget mikron + Indgang til ekstern mikrofon! Som dødsmetalmusiker behøver du aldrig mere glemme det riff eller vers du har brygget sammen ude på golfbanen.

Det er musikelskerens mp3afspiller. Personen som forlanger meget af sin musik, og som derfor har god grund til at stille store krav til hvordan den bliver spillet.

Ja ok den er lidt stor og bliver på engelsk omtalt som ”The brick”. Men det kan også vendes til egen fordel. Især til at smadre lige i synet på en person du holder af.

Musikken - indtil videre

16. december 2006

Endnu et år med mere luftforurening i form af lydbølger udsendt fra radioer på gader og stræder. Kan håndværkere ikke slukke for det pis!

Læs resten af dette indlæg »

Bestial Mockery medlem…død

9. december 2006

Bestial

Alle mennesker skal forlade denne jord på et tidspunkt og eliten af metalmusikere har åbenbart valgt at gøre det på nogenlunde samme tid. Det er ikke normalt, og det er heller ikke normale måder de tager afsked på.

Eksempelvis kom svenske Bestial Mockery ud med følgende pressemeddelelse, efter et bandmedlem døde af en blanding mellem vold og fuldskab.

“After the departure from Hell’s Metal Festival in Germany, the Bestial crew went to Sweden Rock Festival, where Bundy and Devilpig ended up in a fight. Due to Devilpig’s high alcohol consummation, he ended up in a coma after the fight and two days later he was confirmed as dead and the doctors pulled the plug!

His last wish was that ‘Chainsaw Fucking Down the Church’ would be played on bagpipe, this will not happen and… Bestial Mockery have now went down into the grave! There will still be several releases out in the coming year since much is recorded.

But now you must fuck off!”

Metallica - De 4 nominerede

4. december 2006

Metallica

Findes der en gud? Bliver jeg nogensinde nødt til at arbejde, og hvilket Metallica album er bedst? Disse spørgsmål slås en metallytter med inde i sit hoved hver dag, og nu vil jeg lette ham for et af spørgsmålene. Læs resten af dette indlæg »

Satyricon - The Rock 25.11.06

27. november 2006

Satyr

Hvis der er noget der er bedre end norsk black metal, er det norsk black metal spillet af Satyricon.

Et scenarie udspillede sig på The Rock.

Der var langhårede mænd som gik og planlagde deres næste selvmordsaktion, hvor det kun er dem selv der kommer til skade naturligvis. Der blev råbt og skreget, der var bælg ragende mørkt, der var pisse elendig lyd.

De bedste rammer et blackmetalband kan have og de udnyttede det fuldt ud. Frost eksploderede på trommerne. Det har sat sine spor siden en fra Slagelse efter en “1349″ koncert gav ham en sherifstjerne, der gjorde hans brystvorte lidt længere og meget tyndere.

Bagefter åd vi pølser i alle pølsevogne vi kom forbi uden at blive smidt væk.